Varmeværket - Dit funktionelle træningscenter i Odder
KOM OG TRÆN MED OS
Bliv en del af fællesskabet og få adgang til vores fantastiske træningsfaciliteter og undervisning.
Crosstræning er for alle
I vores træningscenter i Odder tilbyder vi funktionel kvalitetstræning. Her er plads til alle, uanset alder og form.
Hvad er Crosstræning?
Konstant varierende funktionelle bevægelser
Funktionelle Bevægelser:
Funktionelle bevægelser kan beskrives som det vi som mennesker altid har gjort; vi har stået, siddet, kastet, trukket, løftet, skubbet, klatret, løbet, hoppet osv. Alle disse bevægelser er funktionelle bevægelser og rigtig mange af dem kan overføres til det vi gør i vores dagligdag; bære indkøbsposer, flytte store som små ting osv.
Funktionelle bevægelser involverer generelt mange led og muskelgrupper og det er disse øvelser der præger cross-træningen. Som udgangspunkt medfører de funktionelle bevægelser en lav skadesrisiko hvis de er udført korrekt, som det også gælder indenfor mange andre sportsgrene. Det er derfor vores største fokus i vores holdundervisning på en grunding teknik gennemgang så alle kan være med.
Intensitet:
En del af cross-træningen er den høje intensitet, som kan overføres til at vi gerne vil arbejde så meget som muligt på så kort tid som muligt. Det er begrænset og meget forskelligt hvor længe vi hver især kan arbejde under meget høj intensitet, og hertil er det også vigtigt at vide, at selv intensiteten for ens træning kan skaleres. Vi er alle forskellige og har nok også alle sammen dage hvor kroppen ikke føles så stærk som den måske har gjort de andre dage, her er det vigtigt at tilpasse sig.
Varierende:
Der er et hav af forskellige øvelser i cross-træningens øvelsesregister og alle disse kan varieres og skaleres i vægt, tempo og gentagelser. Dette gør at træningen er alsidig og er med til at understøtte og bevare motivationen. Et WOD-hold i CF Varmeværket vil typisk bestå af en styrkedel eller en teknikdel og derefter dagens workout som er sat sammen i forskellige rep-skemaer fra dag til dag.