Varmeværket på Ballevej 3 i Odder åbnede den 1. august 2017. Visionen har siden været at skabe et træningscenter, hvor alle kan være med uanset deres baggrund med sport.
I starten var det Tine og Martin, som begge underviste og drev centeret på fuld tid, men over tid er der kommet flere og flere kompetente trænere til. Trænerne er, ligesom medlemmerne, med til at berige fællesskabet og sprede træningsglæden i boxen.
Den 1. november 2022 overtog ægteparret Sandra og Bjørn Varmeværket, og har sat sig til mål at viderudvikle boxen, stadig med fokus på det inkluderende træningsfællesskab og et højt kvalitetskrav til undervisning.
Lige siden starten i 2017 har vi haft mange gode træningstimer og arrangementer med bl.a. BeachWOD, sommerfester og julefrokoster i boxen – og dem vil der komme mange flere af i fremtiden.
At hjælpe medlemmer til at opbygge, styrke og vedligeholde gode træningsvaner. Vi når dette mål gennem et unikt og stærkt fællesskab og med kompetente og dedikerede trænere.
At gøre funktionel træning tilgængeligt for alle som ønsker at være med - uanset alder og træningserfaring.
For os er det vigtigt, at du føler dig set, når du træder ind i boxen. Du kan derfor godt forvente et “hej” eller et smil, når du træder ind. At man er socialt anlagt er selvfølgelig ikke et krav for at være en del af boxen, men her anerkender vi hinandens tilstedeværelse, og hvert hold starter således også med en navnerunde. Så får vi alle lige hilst på hinanden, inden vi går i gang.
Varmeværket er et lille træningscenter, men det er et sted med højt til loftet. Her er plads til alle, erfaren som uerfaren, ung som gammel. Uanset om du primært ønsker at træne på hold eller om du ønsker at træne selvstændigt i vores Open Gym område, så er det muligt.
Vi bevarer holdkapaciteten på et niveau, hvor træneren stadig har overblikket over medlemmerne, og målet for hver eneste time er, at træneren når rundt til alle medlemmerne i løbet af timen. Du skal nemlig føle dig set, og har du spørgsmål til noget i løbet af timen, så er du altid velkommen til at spørge. Vi opmuntrer dig til at spørge! Hvis du bevarer din nysgerrighed og gør en indsats til træningen, så er der store chancer for, at du går en spændende træningsudvikling i møde hos os i Varmeren.
I september 2023 blev Varmeværket, som et af de første tre træningscentre i Danmark, officiel HYROX Training Club.
HYROX er en kombinationen af funktionel vægttræning, højintensiv intervaltræning og klassisk udholdenhed. HYROX konkurrencer afholdes rundt omkring i verdenen og har de seneste år også gjort sit indtog i de nordiske lande. I Varmeværket syd for Aarhus finder du alt udstyr til at blive klar til din næste HYROX konkurrence. Du kan træne med på vores deciderede HYROX hold eller lave din egen workout i vores Open Gym. HYROX er for alle, og du vil hurtigt bemærke fremgang i din styrke og udholdendhed, samt blive del af et motiverende og inkluderende træningsfællesskab.
©2024. Varmeværket. All Rights Reserved.